Fleksibel arbejdstid

Home / Fleksibel arbejdstid

SF vil arbejde for at det bliver så let som muligt for Hvidovres borgere at få en velfungerende hverdag. Det kan handle om alt lige fra hvordan vi indretter børneinstitutioner til tilrettelæggelsen af arbejdslivet og boligmassen, – og hvor meget vi giver rum til forskellige fællesskaber.

Børn

Børnene er vores fremtid, og derfor er det altafgørende, at vi investerer det, der skal, til for at de får den bedst mulige opvækst. Dette kræver et samspil mellem institutionerne og familien, der giver plads til fleksible løsninger tilpasset den enkelte families behov. Vi kæmper for bedre normeringer i institutionerne og øget respekt for og tillid til de mennesker, der tager sig af børnene der, herunder lærere, pædagoger og børnepassere.

Arbejde

Arbejdet fylder utrolig meget af rigtig manges hverdag. Nogle ønsker at arbejde mere, nogle har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen på grund af en lang arbejdsdag (og måske lang transporttid også).

Bolig

Vi vil arbejde for forskellige og fleksible boligløsninger, så Hvidovre har plads til forskelligheder og det er muligt at finde bolig med meget forskelligt budget. Vil vil arbejde for at styrke fællesskabet og sammenhængskraften i vores kommune. VI mener at kommunen skal undersøge muligheder for at investere i gode boligløsninger. Dette ser vi som investeringer i børn, familier, osv – dvs investeringer i mennesket.

Transport

Arbejde på at de der ønsker det i så høj grad som muligt kan finde arbejde i nærheden af hvor de bor. Kommunen skal have gode lokale arbejdspladser, god offentlig transport, pasning i nærheden.

Sund mad

Vi vil arbejde for sund og så vidt mulig økologisk mad tilbydes i vuggestuer, børnehaver, skoler mv – og børnene skal gerne være med til at lave det.

Vi foreslår at der arbejdes for køkkenhaver i skoler, børnehaver, plejehjem, mv. (gerne som fællesprojekter på tværs), som kan indgå pædagogisk i undervisning og bidrage lidt med madproduktion. Høns eller andre husdyr kan også overvejes.