SF-Hvidovre vil frede skoleområdet, og knokle for at skabe forbedringer som 2 lærerordning i 1.-3. klasse og sikring af moderne undervisningsmidler.
SF er gerne med i et nyt budgetforlig, men ikke hvis prisen er, at skoleområdet skal ”bombes” tilbage til et helt uacceptabelt niveau, som der desværre nu er lagt op til.
Det er fint, at den socialdemokratiske gruppe har besluttet at frede daginstitutions- og dagplejeområdet samt fritidshjem og klubber. Det er imidlertid en katastrofe, hvis gruppen har tænkt sig, at lade skoleområdet bære merudgiften på specialområdet, og således spare 22 mio. på det øvrige skoleområde.
Der bør i stedet ske forbedringer på skoleområdet. I SF har vi den holdning, at der bør være 2 lærere pr. klasse i de første 3 år samt at vores skoler skal have nye og moderne undervisningsmuligheder. Vi vil arbejde ihærdigt på, at skaffe økonomi til, at det kan lade sig gøre.
Det er desuden lidt af en kovending, hvis skoleområdet nu lades i stikken.
På aprilmødet i kommunalbestyrelsen behandlede vi overførsel af underskud på vidtgående specialundervisning, special fritidshjem og befordring af elever vedr. 2008. Her var flertallets holdning, at vi skulle se på det samlede behov for en tillægsbevilling, når vi kendte underskuddets størrelse i 2009, da det ville være helt urimeligt, at lade skoleområdet bære en voldsom merudgift på et område, som stort set ingen kommuner har haft mulighed for at styre.
Det er således med stor undren, at jeg må konstatere, at den socialdemokratiske gruppe, med udmeldingen i Hvidovre Avis, og med forslag til besparelser på skoleområdet, tilsyneladende nu mener, at vores skolevæsen, skal bære konsekvensen af den manglende kompensation på specialskoleområdet, og en dårlig aftale mellem Kl. og regeringen.
Det bliver ikke med SF stemmer.

En kommentar
Hvordan hænger nedenstående sammen med at i nu går ind for at ændre skoledistrikterne i Hvidovre og lukke en af de mest morderne og nytænkende skoler i Hvidovre ændringer i skoledistrikterne betyder at i kaster vores børn ud på 2Km lange skoleveje hvor de skal færdes på trafikeret veje og krydse stærkt trafikeret indfaldsveje til København i gade niveau i stedet for skolevej på 300 meter på stille villaveje. Det kan i ikke mene i jeres ramme alvor.
Med venlig hilsen
Thomas Vedsmand
Socialdemokratisk katastrofekurs
18. august 2009 – 21:14Af: Niels Ulsing